23948sdkhjf

Togstrid flytter gods fra tog til lastbil

Måske behov for 700 lastvogne ekstra hver dag i Sverige.

Måske behov for 700 lastvogne ekstra hver dag i Sverige.



Fra og med den kommende weekend kan en stor del af den svenske godstransport komme til at flytte fra jernbanespor og ud på de svenske landeveje. Det skyldes en konflikt mellem det norske Cargonet og det svenske Green Cargo. Det skriver Mentoronline.se.

Cargonet står for transporten, mens Green Cargo har stået for lokomotiver og personale.

- Fra og med mandag afgår der ingen tog. Så må vi erstatte godstrafikken med lastvogne. Vi har regnet ud at såfremt vi skal erstatte jernbanetrafikken med lastvogne, så handler det for vores del om rundt regnet 300 lastvogne hver dag, siger Pierre Olsson, der er presseansvarlig ved transportkoncernen Schenker, som er kunde ved Cargonet.

Pierre Olsson skønner at der samlet set skal bruges ca. 700 lastvogne dagligt for at erstatte den togtrafik, som forsvinder, og han mener, at det bliver svært at komme tilbage til jernbanen, når først trafikken går over på lastbiler.

- Vi er glade for jernbanen og vil gerne anvende tog. Vi har ambitiøse miljømål og det her stiller os i en svær situation, siger Pierre Olsson.

Baggrunden for togkonflikten er at Cargonet tidligere har meddelt, at man stopper med den svenske togtrafik den 10. december. Ifølge Green Cargo har Cargonet i tilslutning til dette opsagt aftalen med lokomotiv og personaleleverandøren. Cargonet har den opfattelse, at Green Cargo skal sørge for at togene ruller helt frem til den oprindelige aftale ophører i marts 2012, fordi Green Cargo har opkrævet betaling for hele den oprindelige aftaleperiode.

Ingen kommunikation

Green Cargo har tilbudt transportvirksomhederne at lave aftale med dem for at sikre transporterne, men blandt andet Schenker synes at tilbuddet var meget for dyrt.

Hvis ikke Cargonet og Green Cargo bliver enige, vil der ikke være godstog i næste uge.

- Det bliver resultatet. Så må transporterne rulle på vejene i stedet for på jernbanen, siger Cargonets informationsdirektør Bjarne Ivar Wist.

Ifølge Green Cargo er der ingen kommunikation.

- Der er ingen igangværende forhandlinger. Vi kommer ikke til at trække deres tog, siger Agneta Kvarnskog, der er stedfortrædende kommunikationschef ved Green Cargo.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078