23948sdkhjf

Transportministeren tager imod ministerkolleger

Henrik Dam Kristensen mødtes med den svenske infrastrukturminister, Catharina Elmsäter-Svärd, og den norske transport- og kommunikationsminister, Magnhild Kleppa.

Henrik Dam Kristensen mødtes med den svenske infrastrukturminister, Catharina Elmsäter-Svärd, og den norske transport- og kommunikationsminister, Magnhild Kleppa.



Ved møderne vil transportministeren orientere om forventningerne til det danske EU-formandskab på transportområdet og de store sager, der skal forhandles under formandskabet. Herudover vil transportministeren tage en række bilaterale spørgsmål op med den svenske og den norske minister.

- Jeg lægger stor vægt på et godt samarbejde med vores nordiske naboer. Jeg ser derfor frem til at mødes med mine skandinaviske kolleger, sagde Henrik Dam Kristensen forud for mødet.

- Jeg vil orientere mine svenske og norske kolleger om vores forventninger på transportområdet til det danske EU-formandskab, der starter til nytår, og spørge til, hvordan Sverige og Norge ser på de store transportsager, vi som formandskab skal lede forhandlingerne på.

Ved mødet med sin svenske kollega vil han tale for, at det gode samarbejde med Sverige om Øresundsforbindelsen fortsætter, og lytte til de svenske synspunkter om en mulig, kommende forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg.

- Jeg vil tilbyde min norske kollega at dele de danske erfaringer med udskiftning af signalsystemet på jernbanen samt foreslå, at de skandinaviske lande i fællesskab ser på at udvikle mere ensartede regler for modulvogntog, så eksempelvis alle danske modulvogntog også kan køre i Norge, siger transportministeren.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062