Ny importør af Pacton
Korsdal Trailer A/S i Silkeborg er netop blevet udpeget som importør af de hollandske Pacton-trailere og påhængsvogne.
Henrik Korsdal Pedersen, der er ejer af Korsdal Trailer A/S, er i forvejen et velkendt navn i den danske transportbranche. Han har de seneste fire år været delejer af Pacton Scandinavia A/S, som midt på året blevet splittet op.
Ud over det komplette Pacton-program vil Korsdal Trailer A/S også tilbyde mærkerne Floor og Kennis, der er specialiserede trailere-brands, som hører ind under Pacton.
Med udnævnelsen vil Pacton fortsætte sine aktiviteter i Danmark og Henrik Korsdal Pedersen forventer samtidig at kunne forøge salget af Pacton produkter, der i forvejen er populære.
Det skyldes Korsdal blandt andet forhold som ”design, kvalitet, evnen til at tilpasse produktet til kundernes ønsker og behov, optimal værdi i forhold til prisen samt gode restværdier ved gensalg”.
På billedet ses direktør Rik Pronk, Pacton Trailetrs B.V., lykønske Henrik Korsdal med aftalen.