23948sdkhjf

Fulderikker tvang fly til landing

Der er med god grund, hvis to udviklingschefer hos Blackberry-producenten Research in Motion stadig har tømmermænd.

Der er med god grund, hvis to udviklingschefer hos Blackberry-producenten Research in Motion stadig har tømmermænd.



I forrige uge var de to nemlig på vej med Air Canada på vej fra Toronto til Beijing, men så langt nåede de aldrig. De to chefer havde nemlig forsynet sig rigeligt med drikkevarer, allerede inden flyet kom i luften, og den berusede adfærd udviklede sig hurtigt i en voldsom retning.

På vej over Canada kom de to personer op at skændes med flypersonalet, der bad dem dæmpe sig, skriver Toronto-avisen The Globe and Mail.

Og inden længe blev den anspændte situation optrappet, da de to RIM-chefer kom op at slås med personalet. Klammeriet endte med, at Air Canadas flypersonale i samarbejde med passagerer fik de to fulderikker under kontrol og lænket med håndjern til deres sæder. Her sad de så, mens flyet måtte lave en mellemlanding i Vancouver, hvor politiet stod klar til at tage imod.

De to RIM-chefer står nu til en bøde på knap 390.000 kroner. Og den kan blive dyr at finansiere. Ingen af de to har nemlig længere et job hos RIM.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062