23948sdkhjf

Premiere på chauffør-film

Chaufførernes egne film ”Chauffør til chauffør” og ”Luk af” får premiere onsdag i Kulturhuset i Skanderborg.

Chaufførernes egne film ”Chauffør til chauffør” og ”Luk af” får premiere onsdag i Kulturhuset i Skanderborg.



Østjyske chauffører har deltaget som medvirkende filmoptagelser, der skal fungere som hjælp til chaufførkolleger med, at undgå at blive impliceret i alvorlige cyklistulykker. Det er der kommet to film ud af, som bliver vist ved en specialvisning for branchen og dens interesserenter, i Kulturhuset i Skanderborg, onsdag, den 7. december, kl. 10-12.

Et højresving med en lastbil vurderes af havarikommissionen til at være på grænsen af, hvad den menneskelige hjerne kan kapere. Det har derfor været en indlysende god ide, at lade chaufførerne selv indgå som både skuespillere og leverandører af viden til filmenes indhold.

- Chauffører og vognmænd kender alle aspekter og problemer i forhold til trafik og færdsel på vejene. Derfor har det været naturligt at inddrage chauffører og vognmænd i belysningen af de trafiksikkerhedsmæssige udfordringer, der er kørsel med store køretøjer, siger sekretariatsleder i Østjyllands Færdselssikkerhedsudvalg Jytte Ørum Nørup.

Filmene skal efterfølgende distribueres ud til chauffører via relevante hjemmesider og YouTube med en opfordring til alle chauffører om at bidrage til andre emner om trafikfarlige situationer.

Chaufførfilmene er den regionale afslutning på højresvingskampagnen ”Du tror du bliver set”, som i løbet af efteråret har været gennemført over hele landet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062