Der er ingen tvivl om, at erhvervslivet har fået sværere ved at låne penge i disse dage.

Men hånden på hjertet: har det i en periode ikke også været for let? Og er det ikke netop det, vi beskylder bankerne for i disse dage, hvor hele Europa vakler, nemlig at de burde have passet på, hvem de tilsyneladende ukritisk lånte penge ud til?

Nu holder de så lidt på pengene, og når vi bevæger os fra én yderlighed hen mod en anden, så kræver det noget tilvænning. Desværre betyder det nok også, at der reelt er virksomheder, der kommer i klemme, selv om de har en god forretningsidé.

Tilvænningen består i, at vi – populært sagt - ikke bare kan ringe til bankrådgiveren og sige, at ”vi skal bruge en million”. Bankerne vil have nogenlunde sikkerhed for, at de penge de låner ud, kommer tilbage igen. Det er vel ikke urimeligt?

Derfor kan en sådan situation som for eksempel transportbranchen tilsyneladende oplever den nu, også bruges positivt. Når banken pludselig vil have en business-case, så kræver det, at man sætter sig ned og gennemtænker det hele nøje: Og er det så virkelig det, vi vil – eller kan tingene gøres på en anden - og måske billigere – måde.

Det skal selvfølgelig stadig gerne være sådan, at en sund virksomhed kan gå til sin bank og låne penge til at videreudvikle forretningen. Derfor dur det heller ikke, hvis transportbranchen er ”sortlistet” som branche – men det tror jeg nu heller ikke på at den er.

Bankerne ved også, at vækst og logistik hænger sammen – og selvfølgelig har de også sans for forretning.

Det handler måske snarere om, at der i virkeligheden ikke er ret mange transportvirksomheder, der står i låne-køen. For transportlederne er ligesom mange andre brancheledere rådvilde når det gælder udviklingen i de kommende år – og her er det så, at mange holder igen på investeringerne.

Er erhvervslivet i en kreditklemme? Bliver der en kreditklemme? Kommer ulven?