Storbritannien vil investere i infrastruktur
England er også ramt af krise – og det får nu regeringen til at ændre sin erhvervspolitik.
Ifølge forlydender vil premierminister David Cameron og skatteminister George Osborne investere massivt i udbygning af infrastrukturen og det skal ske i samarbejde med pensionsfonde. Regeringen lægger også op til, at kinesiske investorer kan komme med på holdet.
Allerede i oktober meddelte David Cameron, at der over de næste ti år skal investeres 35 mia. euro i infrastruktur, hvoraf pensionsfondene får lov til at bidrage med 2/3-dele.
Det er også regeringens mål, at industri-arbejdspladser skal bevares og samtidig skal der sættes ind i at udbygge IT-virksomheder, så England kan komme på omgangshøjde med Silicon Valley.
Landet har igennem de senere år mistet flere tusinde arbejdspladser og ungdomsarbejdsløsheden er på 20 procent.
Udbygningen af infrastrukturen vil medføre investeringer i såvel jernbaner og motorveje.