23948sdkhjf

Danmark støtter skærpede krav til Iran

Udenrigsminister Villy Søvndal tilslutter sig kravet fra blandt andre Storbritannien, Frankrig og Tyskland om kraftigt skærpede sanktioner mod Iran.

Udenrigsminister Villy Søvndal tilslutter sig kravet fra blandt andre Storbritannien, Frankrig og Tyskland om kraftigt skærpede sanktioner mod Iran.



Formentlig også i form af en olieembargo.

- Ja, det vil jeg tro. Umiddelbart vil jeg synes, vi skal være villige til at gå langt for at tvinge iranerne tilbage til forhandlingsbordet. Det er helt afgørende for, at Iran ikke udvikler sig til en atommagt, siger Søvndal på vej ind til EU udenrigsministermøde.

Der er allerede forud for mødet enighed om at føje yderligere 180 navne til listen over personer og virksomheder, der er omfattet af EU-sanktioner. Det skal ske for at tvinge landet til at tillade international inspektion af dets atomanlæg.

Men der er uenighed i EU-kredsen om, hvor langt man derudover skal gå med økonomiske sanktioner. Især i forhold til den iranske olieindustri.

Storbritannien har på forhånd skærpet sine sanktioner, hvilket menes at være anledning til angrebet i tirsdags på den britiske ambassade i Teheran.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079