Vinterdæk kan snart blive et lovkrav i Sverige
En ny lov med krav om vinterdæk til lastvogne er måske på vej i Sverige.
På trods af at de allerfleste tunge køretøjer kører med lovlig mønsterdybde på sine dæk, sker der alligevel ulykker i vintertiden.
- Vi vil derfor forsøge at få et helhedsbillede af hvad det er der forårsager at de tunge køretøjer kører i grøften. Regeringen er klar til at lave en ny lov om vinterdæk, som kan være på plads til næste vinter, skriver den svenske infrastrukturminister Catharina Elmsäter-Svärd på netsiden DN.se.
- Under de sidste hårde vintre har vi hvert år set tunge køretøjer, der er kørt i grøften og som har standset trafikken i lang tid og over lange strækninger. Trafikstop og trafikforstyrrelser på det statslige vejnet mindsker fremkommeligheden og koster samfundet store beløb på grund af forsinkede leverancer til erhvervslivet og længere rejsetider for privatpersoner, påpeger hun.
Debatten, som optræder hvert år, er sat i gang for at man kan finde ud af hvordan disse situationer kan undgås ved at loven ændres sådan at der er et direkte krav om vinterdæk for tung trafik, i modsætning til dagens krav om blot 5 mm mønster.
Dermed vil det måske være et dæk som dette på fotoet, et Continental trækdæk af typen winter m+s, der samtidig er mærket med ismærker og teksten scandinavia, som skal være monteret, når man kører i Sverige i vintertiden.