23948sdkhjf

American Airlines søger beskyttelse

Det amerikanske flyselskab American Airlines skal gennem endnu en stor sparerunde, hvis det vil holde sine fly i luften.

Det amerikanske flyselskab American Airlines skal gennem endnu en stor sparerunde, hvis det vil holde sine fly i luften.



Tirsdag indgav ejerne, AMR, en ansøgning om konkursbeskyttelse i håb om at kunne omstrukturere selskabet og få styr på økonomien. AMR forventer, at American Airlines kan fortsætte sine flyvninger under den planlagte omstrukturering, men iagttagere vurderer, at det vil få konsekvenser for flyselskabet.

American Airlines var det eneste af de store amerikanske flyselskaber, der endnu ikke havde været nødsaget til at søge konkursbeskyttelse.

Nyheden fik selskabets aktier til at styrtdykke. Da børserne lukkede, havde aktierne mistet 81 procent af deres værdi.

En konkursbeskyttelse skal give selskabet mulighed for at nedbringe sin gæld og genforhandle eller sløjfe serviceaftaler og lønkontrakter.

I sin ansøgning peger AMR på, at American Airlines ikke har formået at nedbringe udgifterne til løn på andre måder og derfor ikke kan klare konkurrencen på flymarkedet uden at omstrukturere.

Selskabet, der for tre år siden var verdens største, må i dag nøjes med at kalde sig det tredjestørste i verden, efter det er blevet overhalet af Delta og United.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094