23948sdkhjf

Øresundsbron køber nyt driftsovervågningssystem

AcobiaFlux AB vandt udbuddet om at levere et nyt driftsovervågningssystem til Øresundsbron.

AcobiaFlux AB vandt udbuddet om at levere et nyt driftsovervågningssystem til Øresundsbron.



Aftalen er 42 millioner DKK værd og løber over tre år. Samtidig mindsker aftalen Øresundsbrons samlede energiforbrug.

Lamper, trafikskilte, kameraer, udluftning, bomme; der er meget teknik som skal fungere døgnet rundt på Øresundsbron. Nu køber broen et nyt datasystem, kaldet et PCMS-system (Plant Control and Monitoring System), for at overvåge al teknisk drift.

- Det gamle system var ved at blive forældet. Det begyndte at blive svært at finde reservedele, så vi behøvede et mere moderne system. Derfor lavede vi dette udbud, som blev vundet af AcobiaFlux, siger Bengt Hergart, anlægsdirektør på Øresundsbron.

Øresundsbron regner med, at det nye system kommer til at sænke omkostningerne ved fremtidige ændringer og opdateringer, som bliver enklere at gennemføre. Desuden kommer det nye system til at hjælpe med at mindske energiforbundet på forbindelsen.

- Vi er konstant på udkig efter måder at sænke vores energiforbrug. Det er frem for alt tunnelen, der bruger energien med sin udluftning og mange lamper. En bedre overvågning gør det lettere for os at sørge for, at teknikken, som udluftningen, ikke går i gang uden der er behov for det, men kun når det er nødvendigt, siger Bengt Hergart.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078