Godt nyt: Vækst i tysk økonomi
Den tyske konjunkturindikator, Ifo, bryder fem måneders fald og stiger i november overraskende til indeks 106,6 mod en forventning om at indekset ville stige til 105,2. I oktober landede indekset i 106,4.
Det er første gang i fem måneder, at der er fremgang at spore i Ifo-indekset.
Tal for udviklingen i det tyske privatforbrug er også en positiv overraskelse, da privatforbruget steg med 0,8 pct. i tredje kvartal mod en ventet stigning på 0,5 pct.
Stigningen på 0,8 pct. skal ses i forhold til at det tyske privatforbrug faldt med 0,7 pct. i andet kvartal og med stigningen i det tyske privatforbrug har den tyske økonomi fået flere ben at stå på, hvilket er positivt, da tysk økonomi har været meget drevet frem af eksporten.