23948sdkhjf

Svendborgsundbroen får nye stålplader

I forbindelse med de igangværende arbejder på Svendborgsundbroen, hvor broens fuger udskiftes til nye støjdæmpende fuger, skal der i den kommende periode fra lørdag aften den 26. november monteres nye stålplader hen over to til tre fuger på Tåsingesiden.

I forbindelse med de igangværende arbejder på Svendborgsundbroen, hvor broens fuger udskiftes til nye støjdæmpende fuger, skal der i den kommende periode fra lørdag aften den 26. november monteres nye stålplader hen over to til tre fuger på Tåsingesiden.



Stålpladerne monteres for at trafikanter kan passere det hul, der opstår i brodækket, når den gamle fuge fjernes, og indtil den ny fuge kan monteres. De nuværende stålplader over fugerne fjernes helt, og der monteres en ny type, som boltes fast til brodækket. Dette skal sikre, at de ligger stabilt og dermed er til mindst mulig gene for trafikken.

De nye stålplader er prøvekørt forud for monteringen og kan passeres med 50 km/t, hvilket svarer til hastighedsbegrænsningen på broen i forbindelse med arbejderne.

Arbejdet er en del af en større entreprise, der omfatter udskiftning af mekaniske fuger på den bærende overbygning, etablering af katodisk beskyttelse omkring fugerne til beskyttelse af armeringen i betonen, samt nyt slidlag. Herudover udføres der mindre betonreparationer indvendigt i broens overbygning og på undersiden omkring fugerne.

Udskiftning af de mekaniske fuger kræver lokal afspærring af én kørebane og kan derfor kun udføres som aften- og natarbejde i tidsrummet fra klokken 18:00 - 06:00. Trafikken vil forsat om aftenen og om natten blive afviklet med signalanlæg ved arbejdsstedet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062