Øget tysk interesse for nordiske markeder
Tyske virksomheder har nu for alvor fået øjnene op for det attraktive skandinaviske marked.
Der er en lang række både store og mellemstore tyske virksomheder på vej ind på det skandinaviske marked, og langt de fleste ønsker at benytte sig af København som platform til at bearbejde både Danmark, Sverige og Norge.
Det er primært virksomheder fra det nordlige Tyskland, der er energiske for at komme i gang med at erobre de nordiske lande. Alene i delstaten Niedersachsen assisterer den tysk-danske konsulentvirksomhed Sørensen-Connecting Markets lige nu hele 40 virksomheder med at få sat gang i både eksport og etableringsindsatsen nordpå. Men også i Hessen, Mecklenburg-Vorpommern og Brandenburg er interessen stor for arrangementerne om Skandinavien.