I dag er det tre år siden modulvogntogsforsøget blev sat i gang.

Faktisk er det gået ganske fortrinligt, men ikke hurtigt. Den langsomme proces med at få udbygget vejnettet og få tilpasset industriområder til at måtte trafikeres af modulvogntog har således sat en dæmper på udbredelsen.

På trafiksikkerhedsfeltet har vi ikke kendskab til uheld, som skulle være begrundet i, at der har været tale om et modulvogntog - og det er jo ganske glædeligt.

Det kræver også en nærmere analyse af logistikken inden der bliver indsat modulvogntog til specifikke transportopgaver. Hvis chaufføren skal bruge meget tid på at dele vogntoget for at kunne køre uden for MVT-vejnettet, hvor modulvogntogene må køre frit, så skal det også indgå i regnestykket, og så er det måske ikke så interessant.

Efterhånden som flere og flere industriområder, transportvirksomheder og veje bliver implementeret i supervejnettet bliver der dog flere transportopgaver som med fordel kan løses med modulvogntog.

Der er dog endnu store dele af Danmark, hvor det ikke er muligt at køre med modulvogntog. Det gælder hele Fyn syd for motorvej E20, hvor der eksempelvis ikke kan køres til Svendborg. Det burde ellers være muligt at køre til Spodsbjerg og videre via færgeoverfarten til Tårs og derfra til Maribo, hvor der igen er motorvej.

Det samme gør sig gældende for strækningen fra den vestlige grænse ved Tønder og hele vejen op til Hanstholm via Holstebro og Struer.

Der er da også stadig en lang række ønsker om at få flere områder med på modulvognkortet – det gælder konkrete punkter i Fredericia, Greve, Kolding, København, København Havn, Nykøbing F., Næstved, Ringsted, Silkeborg, Thyborøn, Vejle og Aalborg.

For transportører, der trafikerer vore to nordiske nabolande Sverige og Finland er det ellers ligetil: I de to lande køres der overalt med 25,25 m lange og op til 60 ton tunge vogntog, derfor er infrastrukturen bygget til det. Faktisk reducerede svenskerne længden på deres vogntog i 60’erne fra 36 meter til 22 m, for igen at sætte længden op til 24 meter og senere 25,25 meter.

P.t. er der dog problemer i Norge, hvor de norske myndigheder chikanerer blandt andet danske modulvogntog i linkkombinationen.

Ved opstarten i november 2008 var der tre sættevogne med kærretræk, 35 dollyer og 40 linktrailere på danske nummerplader. I følge en statistik som DTL har fået lavet ved Danmarks Statistik, er der september i år fire sættevogne med kærretræk, 154 dollyer og 307 linktrailere - så alt i alt var der indregistreret 465 modulvogntog - og det tal må forventes at være vokset yderligere siden.

Det er yderst interessant at se, at det blev linktraileren, som er blevet den store løsning – om end ikke overraskende. Linktrailerkombinationen giver jo netop mulighed for at selv en vognmand med blot en enkelt trækker kan håndtere et modulvogntog bestående af en linktrailer og en almindelig sættevogn med sin egen trækker.

Det samlede antal af lastvogne som er godkendt til at indgå som trækkende enhed i en modulvogntogskombination er samtidig steget fra 2186 forvogne i november 2008 til 4704 i september i år. Tilsvarende er antallet af godkendte trækkere steget fra 3148 til 6101.

Kigger man på antallet af overførsler på Storebælt er der også sket en markant stigning fra 2500 i december 2008 til ca. 4800 i september 2011. Ud af den samlede trafik med tunge lastvogne på broen udgør modulvogntogene lidt over 3 procent i slutningen af 2008 mod ca. 5,4 procent i september i år.

Fra Dansk Transport og Logistiks side har man fortsat en ønskeliste til modulvogntogsprojektet: det er flere adresser med adgang for modulvogntog, mere fleksibel tilgang for krav til ændring af sving og rundkørsler, mulighed for at kunne transportere farligt gods på alle typer modulvogntog og yderligere en modulvogntogskombination bestående af to kærer (hvilket er en typisk løsning i Holland).

Dertil kommer også ønsket om at et almindeligt vogntog på 18,75 meters længde kan være et modulvogntog, hvor det er tilladt at anvende to påhængskøretøjer. Det kan f.eks. være en forvogn med en tilkoblet dolly og en linktrailer.

Det sidste ønske er at få lov til at køre med modulvogntog i hele Europa, hvilket vil være med til at gavne både miljøet og trafiksikkerheden.

Selv om MVT-forsøget har kørt i tre år, er det faktisk fire år siden, at chauffør Martin Loft fra Frode Laursen A/S, kørte den første officielle prøvetur med et modulvogntog på dansk jord (foto).