Byggeri spærrer vej i Thisted
Mandag, tirsdag og onsdag i næste uge vil Højtoftevej i Thisted blive spærret for gennemkørsel på strækningen mellem Malthe Bruuns Vej og Kastet.
Mandag, tirsdag og onsdag i næste uge vil Højtoftevej i Thisted blive spærret for gennemkørsel på strækningen mellem Malthe Bruuns Vej og Kastet.
Det sker for at give plads til lastbiler med betonelementer til sygehusbyggeriet samt den store kran, der skal løfte elementerne på plads.
Byggeriet af den nye fælles akutmodtagelse foran sygehuset er kommet så langt, at der nu skal monteres vægge i kælderetagen og dæk mellem kælder og stueetage.
Afspærringen af den nederste del af Højtoftevej sker først og fremmest af sikkerhedshensyn.