Luftslag: Sø- og Handelsretten afviser en lang række krav i en ny dom om udlejning af fly.

Nogle retssager er så principielle, at de som domsresultat får betydning for præjudikatsværdi ved afgørelsen af efterfølgende lignende sager, og andre i den helt anden ende af skalaen er så konkrete og i højere grad præget af faktuelle forhold end jura, at de i den forstand bliver ”ligegyldige” for tab for eftertiden.

En af sidstnævnte sager mundede ud i en dom, som Sø- og Handelsretten afsagde den 8. november i forbindelse med opgørelsen af en samarbejdsaftale, der udviklede sig rigtig skidt i et efterfølgende opgør i Sø- og Handelsretten.

Sagen startede med, at et dansk luftfartsselskab (Operatøren) havde brug for et fly til at operere på det kommercielle marked og indgik en samarbejdsaftale den 1. december 2006 med et tysk selskab, der var ejet af et dansk selskab, og som disponerede over et Cessna fly.

Samarbejdet udviklede sig sådan, at Operatøren i marts 2008 indstævnede Flyejeren ved Sø- og Handelsretten med påstand om betaling af godt 524.000 kr. under anbringendet af, at Flyejeren var forpligtet til at refundere udgifter til en række poster, herunder uniformer, uddannelse, læge-tjek, manualer, telefon, diæt og hotel, kørsel, benzin, løn, afgifter og gebyrer.

I sagen, hvor der udover flyet blev indgået aftale om leje af en helikopter, fik begge parter groft sagt rettens ord for, at man ikke havde gjort hjemmearbejdet ordentligt, idet en lang række poster på begge sider blev afvist som udokumenterede.

Den 1. december 2006 indgik parterne en samarbejdsaftale, hvorefter Flyejeren skulle stille fly til rådighed for Operatøren som operatør på det kommercielle marked. Aftalen fastsatte følgende:

2.1. Denne aftale tager sin begyndelse den 1. december 2006 og løber til den opsiges af en af parterne.

2.2. Aftalen kan opsiges skriftligt, uden begrundelse, af begge parter med 1 måneds varsel.

2.3. I opsigelsesperioden skal parterne efterleve allerede indgåede aftaler om kommercielle aktiviteter på flyene. Hvis parterne måtte blive enige herom, kan der efter opsigelse af aftalen endvidere indgås aftaler om yderligere kommercielle aktivitet i opsigelsesperioden.

2.4. Såfremt det ikke lykkedes for Operatøren at opnå SLV´s tilladelse til at operere det under 5.1. nævnte fly kommercielt inden den 1. februar 2007 og dette ikke kan tilskrives forhold ved flyet, kan Ejer vælge at ophæve nærværende kontrakt uden videre og uden at operatøren kan gøre krav gældende mod ejer.

2.5. Uagtet ovennævnte, kan begge parter afbryde samarbejdet øjeblikkeligt og standse alle aktiviteter såfremt den anden part gør sig skyldig i gentagne brud på nærværende kontrakt.

3.1. Parterne er enige om, at formålet med nærværende aftale er at sikre, at Ejers fly omfattet af nærværende kontrakt stilles til rådighed på det kommercielle marked under Operatørens ansvar på en sådan måde, at der sikres optimal indtjening.

6.1. Flyenes vedligeholdelsesstatus auditeres og forestås af operatørens Part M organisation uden omkostninger for Ejer. Opgaven udføres under operatørens tekniske ansvar og er underlagt operatørens Maintenance Managers direktiver og Operatørens Quality Managers tilsyn.

8.1. Besætning ansættes af Operatøren og refererer til den til enhver tid siddende flyvechef. Rekruttering foretages i henhold til lovgivningen, Operatørens krav til uddannelse, erfaring og i henhold til Ejers præferencer. Alle praktiske forhold omkring ansættelsen aftales mellem Operatør og den enkelte medarbejder.

8.2. Operatøren viderefakturerer de nævnte omkostninger til ejer idet det er en klar forudsætning, at personale ansat under nærværende aftale anvender al sin tid, viden og erfaring til at understøtte Ejers kommercielle aktiviteter. Såfremt ansatte udfører arbejde for andre og på andres fly, kan løn m.v. ikke pålignes ejer.

8.3. Piloternes uddannelse, efteruddannelse og løbende uddannelse (Typecheck, OPC, LPC, CRM-, Arbejdsmiljø-, Simulator-, Nød- og Førstehjælps kurser) arrangeres af Operatøren, godkendes og betales af Ejer.

8.7. Udgifter til besætningerne i form af løn, feriepenge, forsikringer, uniformer, udstationering, hotel, transport mv. betales af Ejer, der samtidig deltager i fastlæggelse af niveauet for sådanne forhold én gang årligt.

8.8. Inden opstart skal det mellem parterne aftales hvordan og i hvilket omfang der skal ansættes personale- dette for at sikre at begge parter er enige om den fremtidige bemanding.

8.9. De enkelte kaptajner skal udstyres med relevante kreditkort og eventuelt kontanter i et omfang der gør, at de uden problemer kan gennemføre operationer og afholde eventuelle omkostninger på destinationer og mellemlandinger. Kreditkortene må ikke anvendes privat.

10.1. Generelt gør det sig gældende, at operatøren kan viderefakturere alle dokumenterede omkostninger, der specifikt kan henføres til Ejers fly og de kommercielle aktiviteter der er aftalt i denne kontrakt, til Ejer. Tilsvarende skal enhver indtægt der genereres ud af nærværende aftale, tilfalde Ejer.

10.4. Til dækning af administration og OPS betaler Ejer et månedligt fast fee på DKK 12.300,-. Det faste fee tilfalder operatøren første gang i måneden efter første faktiske kommercielle udlejning af flyet under nærværende aftale.

10.5. Der foretages rapportering og afregning ved hver måneds afslutning. Betalingsbetingelserne parterne imellem er Netto 14 dage.”

Ved mail af 18. juni 2007 ophævede Flyejeren samarbejdet med Operatøren, og anførte følgende:

”Det ser ud til at Operatøren disponerer helt uden Flyejeren’s samtykke og viden. Vi forbeholder os ret til at modregne kr. 240.000 for flyets stilstand i 3 måneder, hvor den skulle have været optaget på Deres AOC. Vi er af den overbevisning, at der ikke er den fornødne forretningsmæssige indsigt fra Operatørens side, til drift af vort fly. Vi har besluttet at afhænde (flyet), og ophæver hermed vores aftale.”

Samme dag svarede Flyejeren at:

”Vi har efter talrige betalingspåmindelser modtaget en a conto afregning på vor helikopter. Vi mangler dog stadig at få indsat det sidste beløb på vor konto. Vi har ligeledes observeret 2 skader på vor helikopter, skade på rotorblad, samt lak skade på vange til mederne. Disse er påført af Deres piloter. Vi skal hermed bede Dem om at få skaderne udbedret. Vi føler ikke at tingene kører forretningsmæssigt efter vore indgåede aftaler. Vi beder Dem venligst indsætte vores manglende tilgodehavende på ca. 70.000. Vi ophæver hermed aftalen om operation af vor helikopter.”

Operatøren, der jo altså allerede den 18. juni havde ophævet aftalen, fremsendte den 29. samme måned en opsigelse til ophør af samarbejdet til ophør ved udgangen af juli måned 2007.

Den 28. januar 2008 sendte Operatøren en opgørelse med tilhørende underbilag, som senere dannede grundlag for den retssag, der blev anlagt mod Flyejeren med påstand om 524.517,75 kr.

Uniformer : Af diverse fakturaer og bogholderibilag fremgår, at Operatøren havde afholdt udgifter til skjorter, navneskilte, slips, ID kort mv. Der var tvist om, hvorvidt udgifterne specifikt kunne henføres til Flyejeren’s fly.

Sidstnævnte anerkendte alene at skulle betale en mindre del af det krævede beløb.

Sø- og Handelsretten udtalte om dette forhold, at Operatøren ikke fandtes at have ført bevis for, at de krævede udgifter til uniformer mv. specifikt kunne henføres til flyet. Operatøren kunne derfor ikke kræve disse omkostninger betalt af Flyejeren.

Operatøren krævede endvidere udgifter afholdt til CRM kursus (Crew Ressource Management) hos et andet flyselskab refunderet.

Og om dette udtalte Sø- og Handelsretten, at Operatøren ansatte besætningen efter aftalens pkt. 8.1. Retten fandt det ikke dokumenteret, at parterne mundtligt havde indgået anden aftale, og det var således efter kontrakten uden betydning om Flyejeren havde underskrevet den enkelte ansættelseskontrakt. Da Flyejeren ikke havde rejst anden indsigelse mod betalingen for en af piloternes CRM kursus hos det andet flyselskab, skulle Flyejeren refundere omkostningen til dette kursus.

Retten henviste endvidere til en mail, hvor Flyejeren meddelte, at man ikke ville afholde udgiften til en anden pilots Flight Safety Recurrent, og at der ikke forelå dokumentation for, hvornår Operatøren havde afholdt udgiften. Operatøren havde efter rettens opfattelse ikke ført bevis for, at kurset allerede da var bestilt, og at det ikke var muligt at afbestille kurset. Herefter fandtes Operatøren ikke at kunne kræve udgiften hertil refunderet af Flyejeren.

En af de poster, man var oppe at toppes om, var refusion af udgifter til telefonforbrug, og her lagde Sø- og Handelsretten vægt på en forklaring om, at de ansatte havde to telefoner til rådighed i flyet, herunder en satellittelefon, og da udgifterne til telefon i øvrigt var udokumenterede, udtalte Sø- og Handelsretten, at Operatøren ikke kunne kræve refusion heraf hos Flyejeren.

Parterne var heller ikke enige om udgifter til diæter, hotel og kørsel, og her fandt retten, at der ikke var dokumentation for, at de øvrige udgifter vedrørte flyvninger for Flyejeren, ligesom udlæg til Mastercard i øvrigt var ganske udokumenterede. Disse udgifter kunne herefter ikke kræves refunderet af Flyejeren.

Også for så vidt angår udgifter til benzin, var der problemer med dokumentation, idet Sø- og Handelsretten fandt, at der ikke var ført bevis for, at udgifterne til benzin vedrørte flyvninger for Flyejeren, hvorfor der ikke kunne kræves refusion herfor.

En af de til gengæld store poster i striden var lønudgifter, og heller ikke her fandt Sø- og Handelsretten, at der forelå specifikationer af de lønudgifter, som Flyejeren ikke havde anerkendt. Beregningerne stemte heller ikke overens i de fremlagte bilag. På det således foreliggende grundlag fandt retten derfor ikke kravet tilstrækkeligt dokumenteret.

En anden stor post var Operatørens krav om, at Flyejeren refunderede en række overflyvningsafgifter, og om dette udtalte Sø- og Handelsretten, at det fulgte af pkt. 10.4 i parternes aftale, at ejeren skulle betale operatøren et fast månedligt fee på 12.300 kr., og parterne var enige om, at betaling skulle ske fra den 16. april 2007. Spørgsmålet var herefter om Operatøren kun skulle have betaling frem til den 18. juni 2007, hvor Flyejeren bragte aftalen til ophør, eller om der skulle ske betaling frem til udgangen af juli 2007, således som Operatøren krævede.

I betragtning af, at Flyejeren ikke ophævede aftalen i medfør af pkt. 2.4, da Operatøren ikke opnåede tilladelse til at operere flyet senest den 1. februar 2007, fandtes aftalen bragt til ophør i medfør af opsigelsesbestemmelsen i aftalens pkt. 2.2, hvorefter aftalen kunne opsiges med 1 måneds varsel, dvs. til ophør den 18. juli 2007. Flyejeren skulle således betale fee for 3 måneder med 36.900 kr.

Operatøren havde ikke - således som det med rettens ord ville have været let at gøre - ført bevis for, at gebyret fra Statens Luftfartsvæsen på 33.405 kr. for Eurocontrol overflyvningsafgifter vedrørte flyet, og der var derfor ikke grundlag for at afkræve Flyejeren dette gebyr.

Det fremgik ikke af fakturaerne, om udlæg til VIS vedrørte Flyejeren. Operatøren havde derfor ikke ført bevis for, at udgifterne skulle afholdes af Flyejeren.

Den 18. november 2008 har Flyejeren afkrævet Operatøren omkostninger i forbindelse med reparation af skader på den omtalte helikopters rotorblad og meder på henholdsvis 42.000 og 5.000 USD under anbringende af, at Operatøren er ansvarlig for skaderne på helikopteren.

Endvidere krævede Flyejeren 240.000 kr. for Cessna flyets stilstand i 3 måneder.

Retten fandt ikke, at Flyejeren havde grundlag for at kræve erstatning for stilstand af flyet, idet Flyejeren ikke ophævede samarbejdet i medfør af aftalens pkt. 2.4, da Operatøren ikke opnåede tilladelse til at operere flyet inden den 1. februar 2007.

Skaderne på helikopteren fandtes endvidere ikke dokumenterede alene ved Flyejeren’s ensidigt indhentede erklæring fra sin faste forretningsforbindelse. Der forelå således hverken havarirapport eller den tilførsel til logbogen, som krævedes, hvis skaden berørte luftdygtigheden. Også skader på mederne fandtes udokumenterede.

Hertil kom, at helikopteren blev ejet af et andet selskab, således at Flyejeren ikke var skadelidt, og heller ikke af denne grund kunne gøre krav gældende.

Bundlinjen i hele sagen blev herefter, at Flyejeren skulle betale Operatøren godt 123.000 kr. (af de 524.000 kr., der var udtaget stævning for) samt et mindre omkostningsbeløb.