Briter i clinch med SAS og Norwegian
Det britiske luftfartsselskab Flybe er klar til at tage kampen op mod SAS og Norwegian på udebane.
Flybe vil nemlig fra januar flyve på ruten mellem København og Stockholm.
- Der bliver i den grad krig på kniven. Det bliver en helt uoverskuelig konkurrencesituation, der i hvert fald midlertidig vil vende op og ned på markedsandele på den rute, siger Ole Kirhcert Christensen, direktør i rejsemæglervirksomheden Travelbroker, til Børsen.
Flybe sætter trumf på udfordringen til de nordiske flyselskaber ved at flyve seks daglige afgange til Bromma-lufthavnen, der ligger væsentligt tættere på Stockholm end Arlanda-lufthavnen, hvor SAS og Norwegian flyver til. Samtidig vil prisen ligge lavt på 299 kroner for en tur til Stockholm.