23948sdkhjf

Specialmateriel til Bredahl

Bredahl Transport i Timring har netop fået leveret en virkelig unik opbygning.

Bredahl Transport i Timring har netop fået leveret en virkelig unik opbygning.



Den gør det muligt at transport store cirkulære emner med op til 7 meter i diameter inden for mere spiselige transportmål. Det er en såkaldt ”flangetrailer”, som ikke findes i mere end det ene eksemplar.

Opbygningen omfatter en centerbygget reol samt yderligere en hydraulisk bevægelig bom, der kan håndtere de store ringe og vippe ringene fra lodret og ned i en vinkel, så vogntoget i stedet kommer lidt ud i bredden forneden, mens højden reduceres, så det er muligt at køre med godset i de fleste lande i Europa.

- Takket være centerreolen kan traileren laste store partier af mindre ringe og samtidig laste store ringe på det samme læs, så vognens lastekapacitet kan udnyttes helt ud. Hvis ikke den centermonterede reol havde været der, ville vi udelukkende kunne udnytte specieltraileren til de helt store ringe hvor der er tale om et begrænset behov. Med denne løsning kan vognen køre det meste af tiden, fortæller vognmand Ole Bredahl til TTN.

Opbygningen er lavet på basis af et brugt Kel-Berg citytrailerchassis, hvor hele chassiset mellem støttebenene og den forreste aksel er blevet skiftet ud med to nye nedbyggede vanger, som også omfatter en centermonteret reol samt hylder over kørerbanen, der kan udvides til siderne.

Bredahl Transport har gennem mange år været specialiseret i at transport store cirkulære ringe rundt i Europa og beskæftiger lige nu syv specialtrailere inden for dette felt.

Ændringerne og hele reolkonstruktionen er lavet af I. M. Jensen og Bache A/S i Padborg, hvor Flemming Johannsen har stået for projektet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078