To nye til Peter T. Thomsen
Scania Biler A/S i Horsens har netop leveret to nye lastbiler.
Det er en Scania R500LA6x2 og en Scania R500 LA6x2/4 begge - med Scanias populære V 8 motor i en Euro 5 version med 500 HK. Dertil kommer Opticruisegearskifte, som skifter gear automatisk uden koblingspedal og integreret retarder.
Trafiksikkerheden er der også tænkt på. Begge vogne er udstyret med ACC, der er en radarbaseret afstandsmåler, der i sammenhæng med cruisecontrollen hele tiden måler afstanden til forankørende, og som automatisk bremser, hvis der er for lidt afstand til forankørende.
Begge lastvogne er fabriksopbyggede, hvor 6x2-versionen er udstyret med et tostrengs hydraulikanlæg. Begge vogne er også lakeret fra fabrikken og forsynet med Topline-førerhus.
Leveringen og opbygningen er foregået gennem Scania Biler A/S i Horsens, hvor salgskonsulent Jens P. Nielsen stået for salg og levering.