DTL forbereder OK2012
Som led i optakten til overenskomstforhandlingerne næste år, holder DTL i Region Syd medlemsmøde.
Det foregår mandag, den 21. november, kl. 17.30 på Regionskontoret, Centervej 2, Kolding, hvor Morten Schøinning Madsen, DTLA kommer og orienterer om de kommende overenskomstforhandlinger – samt ikke mindst hvad vognmændene forventer. Medlemmerne kan komme med spørgsmål og input til forhandlingerne.
- Netop nu, hvor branchen bliver mere og mere trængt af udenlandsk arbejdskraft er det mere vigtigt end nogensinde, at vore repræsentanter går til forhandlingsbordet med det rette indtryk af, hvad medlemmerne forventer, siger leder af regionskontoret Jens S. Holdt, der forventer at møde vil tage 1-2 timer.
Tilmelding er nødvendig af hensyn til forplejningen.