Rumæner med gardintrailere tømte norske tankstationer for diesel
I løbet af tre nætter blev der stjålet 12.500 liter diesel fra den norske Esso tanktstation Oppåker i Herbergåsen ca 50 km uden for Oslo.
I oktober blev der også anmeldt to tyverier af i alt 9000 liter diesel i Eidsvoll, det skriver www.glomdalen.no.
- Ved en ren tilfældighed kunne en lensmandsbetjent fra Nes lensmannskontor genkende et vogntog han tidligere havde set mens han var på en opgave i Berger ved Skedsmo, siger politioverbetjent Per Hagen fra Nes Lensmannskontor.
Han fortæller at der blev standset to vogntog for kontrol.
-I det ene vogntog blev der fundet fem 1000 liters tankcontainere, En af containerne var fyldt med afgiftsfri diesel, en var halvfuld, mens tre var tomme. Desuden blev der fundet diverse udstyr til opsugning af olie, så som pumper og slanger, siger Hagen.
I det andet vogntog blev der fundet fire 1000 liters tankcontainere, som dog alle var tomme.
Tre er sigtetDet norske politi har pågrebet og sigter tre rumæner i sagen.
- Vi har grund til at tro, at de har været involveret i dieseltyverierne i Nes og Eidsvoll, siger Hagen.
Nes Lensmannskontor undersøger nu om der andre steder har været tyverier, som kan knyttes til de to vogntogt.
- Hvis der er nogen som ligger inde med oplysninger eller observationer i sagen, er vi interesserede i dem, siger politoverbetjenten.
Ingen af de tre rumænere har erkendt sig skyldige og blev løsladt efter afhøringen.
Det norske politi fortæller dog at de vil opretholde sigtelserne mod dem, mens efterforskningen fortsætte ved Nes lensmannskontor.