Volvo forøgede leveringerne med 39 procent
Volvo Lastvagnar leverede i oktober måned 11.110 nye lastvogne, hvilket er 39 procent flere nye lastvogne end i oktober sidste år.
Totalt nåede leverancerne i Europa op på 4.628 nye volvo lastvogne, hvilket er en forøgelse på 34 % sammenlignet med 2010 tallene.
I den østlige del af Europa var der tale om en kæmoestinging. Leveringstallene steg nemlig med 130 % og i Rusland fortsatte afsætningen på et højt niveau med en stigning på 150 % hvilket svarer til at der er leveret 561 nye lastvogne i Rusland.
Tilsvarende er leveringstallene i Brasilien steget med 24 % og volvo oplevede ved transportmessen Fenatran i Sao Paulo i oktober, at kundeinteressen for Volvos lastvogne, der kan klare udstødningsnormer på niveau med Euro 5, er meget høj.
Volvo var da også den første lastbilsproducent, som introducerede Euro 5 i Brasilien og nye Volvo lastvogne i Euro 5 udgaver har kunnet leveres siden juli i år.
I hele Sydamerika havde Volvo en leveringsfremgang på 30 % svarende til at der i alt er blevet leveret 2.050 nye Volvo lastvogne.
På det Nordamerikanske marked steg leveringstallene med 51 % til 2.501 nye lastvogne. Det er i særdeleshed indenfor segmentet fjerntransport, at efterspørgslen er stærk. Det lave brændstofforbrug på Volvos motorer, som samtidig overholder de skrappe US10 miljøkravkrav i kombination med I-Shift transmissionen betyder at Volvo lastvognene fortsat modtages meget positivt ude ved kunderne.