Shipping: De store bliver større
A.P. Møller – Mærsk primære forretningsområde, containertransport, vil opleve færre, men større konkurrenter i fremtiden.
Market er modent for konsolidering, til trods for at blandt andre Maersk Lines 2005-opkøb af P&O Nedlloyd viste sig vanskeligere end først antaget, lyder en melding analytiker og shipping-ekspert Peter Stokes fra Lazard Bank.
- Jeg tror, at vi vil se en række defensive fusioner i takt med, at rederierne kæmper for at forblive konkurrencedygtige på de store øst-vest ruter eller i et forsøg på at styrke deres position på nord-syd ruterne eller de regionale ruter, sagde Peter Stokes.
Containermarkedet kom ud af finanskrisen i 2008 og 2009 med samlede tab på over 15 mia. dollar, men ingen nævneværdige rederier bukkede under.
Det kommer dog til at ske i den nuværende krise, vurderer Peter Stokes.