23948sdkhjf

Israelske passagerfly får anti-missil-systemer

Israel fremskynder installationen af anti-missil-systemer på landets passagerfly af frygt for at mandbåret missil, der er smuglet ud af Libyen i forbindelse med oprøret mod Muammar Gaddafi, vil blive brugt mod flyene.

Israel fremskynder installationen af anti-missil-systemer på landets passagerfly af frygt for at mandbåret missil, der er smuglet ud af Libyen i forbindelse med oprøret mod Muammar Gaddafi, vil blive brugt mod flyene.



Det er den israelske avis Haaretz, der bringer oplysningen fra en anonym regeringskilde.

Regeringen vil støtte det israelske flyselskab El Al Airlines og to andre israelske flyselskaber, Sund´or International og Arkia Israeli Airlines.

Installationen af lasere, der kan forvirre varmesøgende missiler, koster omkring 1,5 millioner dollar per fly. Dertil vil regeringen også betale for den ekstra brændstofudgift, der kommer i forbindelse med flyve med systemerne.

Terrorist-drøm

Et ukendt antal mandbårne antiluftskyts-missiler - der kan bæres og betjenes af praktisk taget enhver, der kan læse de simple påtrykte instruktioner - er forsvundet fra Muammar Gadaffis omfattende våbenlagre under den Libyske borgerkrig. De omkring 20 kilo tunge missiler, der primært er af russisk fabrikat, kan trods en forholdsvis lille sprængladning på et kile eller to beskadige selv store civile fly så alvorligt, at kan få katastrofale følger.

Amerikanske Stinger-missiler i hænderne på afghanske Mujahideen-krigere tilskrives en stor del af æren for Sovjetunionens militære nederlag i Afghanistan i 80'erne. Men de lette missiler er også anvendt mod civile fly af terrorister ved flere lejligheder siden.

I 2002 forsøgte Al-Quaeda-terrorister at nedskyde et israelsk passagerfly fra Arkia Israeli Airlines med to russiske mandbårne antiluftskyts missiler af første generation under starten fra en afrikansk lufthavn, men uden held. I 2003 blev et DHL-fragtfly ramt et af to tredje generations-missil, der blev affyret mod det belgisk indregistrerede Airbus 300-fly, der var på vej ind til landing. Missilet traf vingen ved den en motor og ødelagde alle flyets tre hydrauliske systemer. Det lykkedes med nød og næppe piloterne at nødlande flyet, der efterfølgende måtte skrottes på grund af omfattende skader.

Det internationale samfund har siden 80'erne gjort sig store anstrengesler for, at kontrollere spredningen af de mandbårne antiluftskyts missiler - en indsats, der trods alt har haft en del succes, når man tager det forholdsvis lille antal terrorangreb med de såkaldte MANPADS (Man Portable Air Defence Systems), der sket til dato.

Efterregningskilder har tidligere i år over for internationale medier skønnet, at der er forsvundet hundreder, hvis ikke tusinder af MANPADS fra libiyeske militærlagre under borgerkrigen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062