23948sdkhjf

VBG Group med ny organisation

Bestyrelse beslutter ny overordnet struktur for VBG, der også står bag Edscha, Sesam og Ringfeder.

Bestyrelse beslutter ny overordnet struktur for VBG, der også står bag Edscha, Sesam og Ringfeder.



Forandringerne trådte i kraft i forrige måned og skal resultere i en mere kunde- og markedsorienteret underopdeling af koncernens forretningsområder. Ud over organisationsændringerne foretages der også store investeringer i produktudvikling.

- Den nye organisation gør det muligt for os at arbejde langsigtet inden for hvert forretningssegment. Vi har afkortet beslutningsvejene, og hver division kan fokusere mere på dens kunder og kerneforretningsområde. Dette fører i sidste ende til bedre produkter og bedre service til kundernes fordel, vurderer Anders Birgersson, koncerndirektør i VBG Group.

Fra hidtil at have været opdelt i to forretningsområder, Truck Equipment og Ringfeder Poer Transmission, bliver koncernen nu delt i tre divisioner:

Truck Equipment med Ringfeder, VBG, Onspot og Amaton

Trailer Equipment med Edscha Trailer Systems og Sesam

Power Transmission med Ringfeder, Gerwah og Ecoloc.

- I de seneste år har vi styrket vores kundefokus og skabt en effektiv produktionsstruktur for at kunne drage fordel af de nye muligheder på markedet. Opdelingen af driften i separate divisioner er en naturlig fortsættelse af denne proces. Det gør det muligt for os mere præcist at imødekomme vores forskellige kundegruppers behov, siger Anders Birgersson.

Største investering

Han peger på, at VBG er i gang med at implementere ”den største investering i produktudvikling nogensinde” i både Truck Equipment og Trailer Equipment.

- Vi vil også være førende inden for udvikling i fremtiden. Derfor arbejder divisionerne lige nu på næste generation af løsninger inden for hvert deres felt, siger Birgersson.

Erfarne ledere

Per Ericson er udnævnt til divisionschef for Trailer Equipment med hovedkontor i Krefeld, Tyskland, mens Anders Erkén er udnævnt til divisionschef for Truck Equipment med hovedkontor i Vänersborg, Sverige.

Divisionen Power Transmission fortsætter som i dag med Thomas Moka som divisionschef og med nyt hovedkontor i Gross-Umstadt, Tyskland.

I Danmark ledes VBG Group stadig af Per Mikkelsen (foto) med udgangspunkt i Ejby på Fyn.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078