23948sdkhjf

En bombe under danske broer

Det har længe været en kendt sag, at vedligeholdelsen af danske veje, broer og baner ikke er optimal.

Det har længe været en kendt sag, at vedligeholdelsen af danske veje, broer og baner ikke er optimal.



Eksemplet med Storstrømsbroen viser, hvor galt det kan gå, og hvor dyrt det i sidste ende bliver at lade stå til for at spare penge på kort sigt. Et andet eksempel er de danske baner, der for få år siden måtte have tilført et enormt milliardbeløb for ikke at bryde sammen, fordi nogle af systemerne var fra 1930’erne, mener Danske Erhverv.

- Danskerne lider stadig under følgerne fordi det tager mange år at rette op på tidligere tiders uklogskab, siger chefkonsulent Jesper Højte Stenbæk, Dansk Erhverv,.

- Storstrømsbroen er en del af trafiksystemet, der betjener den kommende Femernforbindelse. Samtidig er den naturligvis vital for forbindelsen mellem Lolland-Falster og resten af Danmark. Storstrømsbroen er fra 1937. Den har holdt 74 år, så det nytter ikke rigtigt at pege fingre af enkelte politiske partier her. Ansvaret er bredt fordelt. Det samme er ansvaret for at rette op.

Dansk Erhverv frygter, hvor mange yderligere eksempler, der kommer frem, fordi infrastrukturen ikke er vedligeholdt, og dermed står over for en meget dyr renovering eller nybygning.

- Når valget står mellem broer og børnehaver, falder det politiske valg naturligvis ofte på børnehaverne, og infrastrukturen får lov til at forfalde et år til. Problemet er, at det kan blive rigtig dyrt i det lange løb. Det koster både børnehaver og ny, nødvendig infrastruktur, siger Jesper Højte Stenbæk.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094