23948sdkhjf

Mere plads på Vestfyn

Transport- og logistikudstillingen Vestfyn Trækker åbner mulighed for et bredere spektrum af udstillere og fagområder.

Transport- og logistikudstillingen Vestfyn Trækker åbner mulighed for et bredere spektrum af udstillere og fagområder.



VBG, der igennem en årrække har afholdt den udendørs transport- og logistikudstilling Vestfyn Trækker i Ejby, lancerer også i 2012 en række nye tiltag, når udstillingen afvikles første weekend i juni.

Først og fremmest er der udarbejdet en ny standplan, som ikke alene åbner mulighed for flere udstillere, men som også skal gøre arrangementet mere overskueligt for de tusindvis af besøgende.

– Vi placerer standene på en måde, så messearealet udnyttes endnu bedre. Dermed bliver der plads til flere udstillere, og der lanceres samtidig en ’foretrukken rute’, som skal strømline flowet af besøgende. På den måde kan gæsterne lægge deres vej forbi alle stande med færrest mulige skridt, og man undgår at overse relevante udstillere eller bruge unødig tid på at lede efter en bestemt stand, siger arrangør Per Mikkelsen, adm. direktør hos VBG Group Sales A/S.

Bredere udstillerkreds

Ifølge Per Mikkelsen bliver udstillerkredsen i 2012 endnu bredere end de foregående år.

– Vi har valgt at føje underteksten ’Transport & Logistik’ til messens navn. Det er ikke mindst for at signalere, at Vestfyn Trækker udvikler sig til en endnu mere bredtfavnende udstilling, som dækker de fleste aspekter af landtransport og løsninger til logistiksektoren. I 2012 kan vi således byde velkommen til en række nye udstillere inden for periferiprodukter og serviceydelser, heriblandt software og fartskrivere, siger Per Mikkelsen, der på nuværende tidspunkt har afsat omkring 70 af messens stande.

Der er fundet plads til en række yderligere teltstande, som henvender sig til leverandører af serviceydelser og mindre tilbehør.

Nyt tidspunkt

Vestfyn Trækker er hidtil blevet holdt i den sidste weekend af maj, men finder i 2012 sted fra den 1. til 3. juni – i håb om, at vejrguderne spiller med denne gang.

Per Mikkelsen fortæller, at åbningstiderne efter ønske fra udstillerne samtidig er blevet ændret.

– Det blev godt modtaget, da vi udvidede åbningstiden til også at omfatte fredag. Dog kan vi konstatere, at langt størstedelen af de besøgende kommer lørdag og søndag, og sammen med udstillerne har vi vurderet, at en kortere åbningstid om fredagen ikke vil påvirke det totale besøgstal negativt. Tværtimod vil det bidrage til en mere dynamisk messe, siger Per Mikkelsen.

I 2012 kan man besøge Vestfyn Trækker kl. 11-15 om fredagen, kl. 9-17 om lørdagen samt kl. 9-16 om søndagen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063