Nye motorveje klar til åbning
Motorvejen mellem Brande og Give åbnes af transportministeren fredag den 11. november 2011.
I hovedstadsområdet åbner 1. etape af Frederiksundsmotorvejen den 18. december på strækningen fra Motorring 3 og til Motorring 4.
Ved motorvej E 20 (Kolding-Esbjerg) åbner en forbindelsesvej ned til Esbjerg Havn den 19. november.
- Jeg er både glad og stolt over, at det er lykkedes os at åbne nye vejprojekter op mod et år før planlagt, siger transportminister Henrik Dam Kristensen.
- De nye veje vil være til stor gavn for trafikanterne og erhvervstrafikken både lokalt og regionalt. Det er et godt grundlag for mobilitet og økonomisk vækst – og det har vi brug lige nu.
- Der er grund til at rose Vejdirektoratet for effektiv og solid projektstyring, herunder samarbejdet med de mange entreprenører.