Ny EU-mærkning skal lette købet af bildæk
Et år igen til nye bildæk over hele Europa skal påsættes en mærkat, der indikerer deres performanceegenskaber inden for tre vigtige områder.
Goodyear Dunlop, en af Europas førende dækproducenter, løfter sløret for det betydelige arbejde, der foregår bag scenen med at vurdere over 10.000 forskellige dæktyper og dækstørrelser til person- og varebiler i forhold til EU's nye testmetoder.
Efter den nye EU-lovgivning, der træder i kraft fra november 2012, vil forbrugerne se et stigende antal dæk hos forhandlerne, som bærer en standardiseret mærkat med oplysning om: rullemodstand, vådgreb og udvendigt dækstøj.
Alle dæk til personbiler og lette lastbiler, der produceres fra og med 1. juli 2012, skal sælges med disse performanceoplysninger, og alle dæk til personbiler og lette lastbiler skal helt bogstaveligt bære en mærkat.
- Det nye EU-dækmærke vil ændre måden dæk bliver solgt og købt på. Fokus vil blive på den vigtige rolle dæk spiller i sikkerhed på vejene og på de kvalitetsfordele som high-end mærker leverer. Vi uddanner vores forretningspartnere og lærer dem, hvordan dækmærkaten kan hjælpe dem med at guide forbrugerne hen imod sikrere og mere miljøvenlige dæk. Førende dækproducenter som f.eks. Goodyear Dunlop med højkvalitetsprodukter vil drage fordel af den nye dækmærkat, da det giver adgang til objektive og sammenlignelige oplysninger om performance, siger Arthur de Bok, President Goodyear Dunlop EMEA.