23948sdkhjf

Maersk Line tabte 1,6 mia. i tredje kvartal

Underskuddet i Maersk Line var værre end forventet og A.P. Møller-Mærsk skruer ned for forventningerne.

Underskuddet i Maersk Line var værre end forventet og A.P. Møller-Mærsk skruer ned for forventningerne.



Selv om Maersk Line transporterede det der svarer til 2,1 mio. 40-fods containere i trejde kvarttal - hvilket er 16 procent flere end i samme kvartal i 2010 - så må det store danske containerrederi notere et minus på 297 mio. USD, hvilket svarer til knap 1,6 mia. kroner.

Til sammenligning hentede Maersk Line et plus godt én milliard USD i tredje kvartal sidste år.

I lighed med konkurrenterne forklarer Maersk Line nedgangen med de pressede markedsvilkår, hvor en kraftig tilgang af ny kapacitet i det sidste års tid har overgået den sunde udvikling i containervolumen i samme periode. Da der ikke er skrottet nævneværdig tonnage i perioden, har en betydlig overkapacitet medført stor fald i containerraterne.

- Gruppens container-aktiviteter forventes nu at udvise et negativt resultat for hele 2010 på grund af de lave containerrater - specielt på trafikkerne mellem Asien og Europa, hedder det i ledelsens bemærkninger til forventningerne.

APM Terminals øger

Det går bedre for terminalselskabet APM Terminals, der øgede overskuddet fra 140 mio. USD i tredje kvartal 2010 til 174 mio. USD i tredje kvartal i år. Her er containeromsætningen øget med 10 procent.

APM Terminals udvider forsat forretning. Selskabet har aktuelt gang i hele 15 udvidelses- eller nye terminalprojekter.

Maersk Tankers kæmper også forsat med vanskelige markedsvilkår og tabte 37 mio. USD i trejde kvartal.

Maersk Supply Services og bjergnings- og slæbebådsrederiet Svitzer kunne begge rapportere om øgede overskud i tredje kvartal.

Samlet skrumpede A.P. Møller-Mærsk gruppen omsætningen med en procent til knap 80,1 mia. kroner. Resultatet før finansielle poster faldt med 35 procent til godt 11 mia. kroner.

Resultat før skat faldt med 40 procent til 9,5 mia. kroner.

Samlet forventer A.P. Møller-Mærsk nu et resultat for hele 2011 på 3,1 til 3,5 mia. USD, hvilket er mindre end tidligere udmeldinger.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063