Danske skibe skal have tilladelse til at have bevæbnede vagter om bord. Det skal gøres let at søge tilladelse, blandt andet med en blanket på internettet.

Der skal udsendes et dansk flådebidrag - som for eksempel krigsskibet Esbern Snare - i op til seks måneder om året.

Et maritimt overvågningsfly skal i kortere perioder patruljere over området.

Derfor vil alle rederier nu skulle leve op til en industristandard - der skal fungere som en slags justits i egne rækker.

Vicedirektør i Danmarks Rederiforening, Jan Fritz Hansen, siger, at den nye industristandard er på trapperne.

- Den indeholder kvalitetskrav til de bevæbnede vagter, rederierne bruger for at beskytte handelsskibene mod pirater.

- Og den stiller krav om, at rederierne både organisatorisk og økonomisk vil skulle dokumentere, at de kan klare en kapring, hvis uheldet skulle være ude, siger Jan Fritz Hansen.

Dermed kommer rederierne også til at forholde sig til hvilke forsikringer, de har mod kapringer og kidnapninger.

Det er blandt andet den nu mere end 10 måneder lange kidnapning af besætningen fra den danske Coaster Leopard fra rederiet Shipcraft, der har fået Rederiforeningen til at opstille krav til rederierne, når det gælder evnen til håndtere en kapring eller kidnapning.

De to danske skibsofficerer og den fire mand store filippinske besætning ombord på coasteren Leopard havde held til at sabotere skibets motor inden piraterne kom ombord. Men skibets særlige sikringsrum var ikke stærkt nok til at holde piraterne ude. Da piraterne ikke kunne få skibet med tog de den seks mand store besætning som gidsler ombord på et piratmoderskib. Besætningen sidder fortsat som gidsler i Somalia, hvor piraterne angiveligt kræver en uhørt høj - og helt urealistisk - løsesum. Rederiet Shipcrafts piratforsikring gjaldt angiveligt kun, hvis skibet var kapret. Derfor er rederiet ifølge tidligere presseforlydender på vej ud i en - måske solvent - opløsning, da kombinationen af kidnapningen og faldende fragtrater har spist egenkapitalen og mere til.