Stor kølevognsproducent kickstarter
Den franske kølevognsproducent Chereau går direkte mod krisen og ansætter yderligere 150 medarbejdere.
Hos Chereau har eksporten og dermed det europæiske marked første prioritet, for at producenten kan fastholde sin position som kølevognsleverandør nr. to i Europa. I et stærkt konkurrencepræget marked oplever den franske specialist i kølevogne igen vækst: plus 30 procent i 2011 og en omsætning på 125 mio. Euro.
Da den globale krise ramte i 2008 og 2009, måtte virksomheden i Normandiet reducere arbejdsstyrken, hvilket blev gjort ved at reducere i et antallet af løst ansatte medarbejdere, som man på daværende tidspunkt havde i arbejdsstyrken. I dag er der ansat 150 ny medarbejdere, så medarbejderantallet er oppe på 550.
- Vi har analyseret vore kunders investeringer, som måske nok er et år eller mere forsinket i fornyelsen af deres flåder. Vi vil være til stede og klar, når der igen skal placeres ordrer, siger Alain Guermeur, præsident og CEO for virksomheden.
I øjeblikket stiger ordreindgangen igen og der bygges i dag 12 enheder pr. dag - mod otte enheder under krisen.
- Vort mål er at producere 16 enheder pr. dag i første kvartal 2012, fastslår direktøren.
Virksomhedens produkter - 70 % trailere og 30 % forvogne - er allerede markedsledere i lande som Belgien, Holland og sågar Spanien, Irland og Grækenland. I Frankrig har Chereau en andel på mere end 60 procent af markedet.
- Vi arbejder konstant med udvikling af vort materiel. Det være sig bedre isoleringer, mindre CO2 udledning, mindre støj så som under Piek-normen, luftgardiner, bedre luftcirkulation, bedre kontrol af temperatur ved døråbninger m.v., siger Alain Guermeur.
Chereau på danskCarsten Johansen, der er direktør for CNA i Stilling ved Skanderborg, som er Chereaus danske agent, er godt tilfreds med udviklingen.
- Det er godt at se, at Chereau har lyttet til os. Vi har i slutningen af 2010 og gennem 2011 oplevet længere og længere leveringstider, hvilket selvfølgelig skyldes en stor ordretilgang. Vi har derfor presset på for at få produktionen sat i vejret, for at kunne fokusere på en af de ting vore kunder lægger stor vægt på: Leveringstid. Målet har været 6-8 ugers leveringstid, og der skal vi nå hen,
siger Carsten Johansen.