23948sdkhjf

Nye afgifter vil smadre vognmandsbranchen

Frie Danske Lastbilvognmænd kritiserer Enhedslistens planer om vejafgifter.

Frie Danske Lastbilvognmænd kritiserer Enhedslistens planer om vejafgifter.



- Desværre viser partiets jagt på ekstra, belastende afgifter på lastbiler, at man enten ikke vil – eller ikke kan – forstå, hvor dybt alvorlig situationen er for danske vognmænd, som har biler på danske plader og som lønner deres chauffører efter gældende danske overenskomster, siger FDL i en kommentar. Man kan undre sig over, at Enhedslisten går mod danske interesser og dermed indirekte sender snesevis af danske vognmænd og flere hundrede chauffører ud i arbejdsløshed.

Det burde Enhedslistens tidligere trafikordfører Per Clausen vide alt om, mener FDL, der er skuffet over Per Clausen, der ”ellers om nogen ellers søgt at bide skiftende transportministre og justitsministre i haserne med kontante spørgsmål om, hvad ministrene ville gøre ved problemerne med den ulovlige cabotage-kørsel og en stigende grad af generelle ulovligheder.”

- er Clausen har ofte givet udtryk for helt de samme holdninger som FDL, og har gentagne gange – foranlediget af FDL´s kritik – igen og igen rejst spørgsmål til ministrene. Men nu har Per Clausens pibe fået en helt anden lyd – eller også er den totalt forstummet, kritiserer FDL, der også kritiserer partileder Johanne Schmidt-Nielsen.

- Begrundelsen med, at en ekstra lastbilafgift vil give penge i kassen, som man så kan bruge på en forbedret kollektiv trafik, er nærmest skandaløs. Hvis Johanne Schmidt-Nielsen får magt, som hun har agt, bliver det dyrt. Derfor må vi håbe, der er besindige folk i de tre regeringspartier, som kan hindre katastrofen, skriver FDL.

- FDL har jævnligt opfordret politikerne til at konsekvens-beregne de ting, de foreslår gennemført, men konsekvens-beregninger er åbenbart ikke helt Enhedslistens stærke side. Ny, ekstra afgifter på lastbiltrafik vil kun gavne et sted, nemlig hos de store kørsels-rekvirenter, som bruger billige udenlandske biler og endnu billigere arbejdskraft, fordi der ikke er mere spillerum for den jævne, seriøse danske vognmand. Man kan kun undre sig over, at Enhedslistens krav om nye afgifter på lastbiler. Det kan ikke være danske politikeres ærinde at lukke danske firmaer, men det er, hvad Enhedslistens tåbelige forslag vil medføre, mener Frie Danske Lastbilvognmænd.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062