23948sdkhjf

Lysere udsigter til femte sluse

Den langstrakte debat om en femte sluse i Kielerkanalen ved Brunsbüttel ser nu ud til at få en ende.

Den langstrakte debat om en femte sluse i Kielerkanalen ved Brunsbüttel ser nu ud til at få en ende.



Ifølge statssekretær i det tyske trafikministerium, Enak Ferlemann, vil Forbundsdagen bakke op om trafikminister Peter Ramsauers ønske om den femte sluse – og går alt efter planen vil arbejdet allerede gå i gang næste år.

Udgifterne til den ny sluse vil beløbe sig til 300 millioner euro – et beløb som Enak Ferlemann betragter som ”nyttigt”. Netop som den meddelelse kom, skete der et alvorligt uheld ved Brunsbüttel.

Et fragtskib i høj fart påsejlede den 100-årige og saneringsmodne Nordsluse og ifølge havnepolitiet er der sket betydelige skader på slusen.

Det står endnu ikke fast, hvilke konsekvenser uheldet vil få for trafikken i Kielerkanalen her og nu, men eksperter har længe frygtet for et sådan uheld, der i værste fald kan sætte verdens mest trafikerede skibskanal ud af drift på ubestemt tid.

Frygten deles af redere og havne i Nordtyskland, der ved en lukning af kanalen ikke blot risikerer dyrere transporter, men i høj grad også frygter at miste kunder til andre nordeuropæiske havne som Antwerpen og Rotterdam.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082