Finanslov: Godt at regeringen har blik for vejinvesteringer
Dansk Vejforening hilser regeringens forøgelse af investeringerne i infrastrukturen velkommen.
Dansk Vejforening hilser regeringens forøgelse af investeringerne i infrastrukturen velkommen.
- En samlet forøgelse af investeringerne i infrastruktur fra 2012 til 2013 på 0,8 mia. kroner, tager vi som udtryk for, at regeringen anerkender bl.a. vejenes betydning for vækst og jobskabelse, siger Søren Bülow, sekretariatschef i Dansk Vejforening..
- Der er rigeligt med opgaver at løse på vejområdet – herunder vedligeholdelsen af vejnettet som Regeringens fremrykningsplan tager fat på. Alle vedligeholdelsesopgaverne kan dog ikke løses i 2012-2013 og Dansk Vejforening opfordrer regeringen til også at fremsætte et forslag til en langsigtet vedligeholdelsesindsats.