Skibsfarten i kreditklemme
Kampen for at skaffe kontanter i kassen spidser til hos rederierne.
Kampen for at skaffe kontanter i kassen spidser til hos rederierne.
Det skriver dagbladet Børsen. Den europæiske gældskrise og generelt hårde tider i store dele af shippingbranchen har fået bankerne til at smække kassen i over for mange rederier.
Det tvinger rederierne til at jagte kapital andre steder, eksempelvis hos aktionærerne, på obligationsmarkedet eller blandt kapitalfondene.
Men pengejagten er vanskelig, især fordi mange rederier i forvejen kæmper med en stor gældspukkel og svigtende indtjening oven på den sidste krise i 2009. Overkapacitet i markedet, lave fragtrater og generelt usikre fremtidsudsigter betyder også, at investorerne er tilbageholdende med at skyde flere penge i rederierne.