23948sdkhjf

Mangel på lærlinge til lager

Selv om ungdomsarbejdsløsheden er steget markant, mangler logistik-virksomheden Scan Global Logistics ansøgere til lager-lærepladser.

Selv om ungdomsarbejdsløsheden er steget markant, mangler logistik-virksomheden Scan Global Logistics ansøgere til lager-lærepladser.



Med den stigende ungdomsarbejdsløshed og en generel mangel på praktikpladser efter de tekniske skolers grundforløb burde det være en smal sag at få tilgang af nye lærlinge i landets virksomheder. Men sådan er det ikke nødvendigvis.

Det har den danskejede transport- og logistikvirksomhed Scan Global Logistics måttet sande. Virksomheden har hovedkontor i Kastrup og lagerfaciliteter rundt omkring i landet.

- Vi har store problemer med at tiltrække tilstrækkeligt med ansøgere til vores elevpladser. Lige nu har vi syv lager-elever i gang i Taastrup og Herning, men vi kunne sagtens bruge det dobbelte, siger Thomas Nørgaard, der står i spidsen for virksomhedens danske afdeling.

Scan Global Logistics kræver blot et velgennemført grundforløb, mødestabilitet - og at de unge har lyst til at gøre en forskel.

- Vi er en dynamisk virksomhed, hvor der konstant er spændende udfordringer – og hvor det også er muligt at gøre karriere, siger direktøren, der peger på, at lager-jobs generelt har lavstatus, men at det er en forældet definition.

- Vi tilbyder gode arbejdsvilkår i en spændende global virksomhed i vækst. Dertil kommer, at vi også efteruddanner vores ansatte. Det sker blandt andet ved, at vi tilbyder vores ufaglærte terminalarbejdere et uddannelsesforløb, som opkvalificerer dem til faglært niveau – altså en merit lageruddannelse, forklarer Thomas Nørgaard.

SGL har kontorer i 20 lande med hovedkontor i Kastrup og beskæftiger omkring 800 personer, på verdensplan – heraf ca. 320 i Danmark.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047