Regeringen vil finansiere den kollektive transport med nye kørselsafgifter for lastbiler - men afgifterne konflikter med EU-direktiv.

Det mener DI Transport. Fra 1. januar 2014 skal nye kørselsafgifter for lastbiler give 1,5 mia. kr. om året til statskassen, hvis det står til regeringen. En afgift, som skal være med til at finansiere den kollektive transport.

Men det er stik imod EU’s regler for, hvordan EU’s medlemslande må opkræve afgifter fra lastbiler, påpeger DI Transport. I det såkaldte Eurovignette-direktiv, som skal sikre varernes frie bevægelighed og modvirke overbeskatning, er der nemlig fastlagt et loft for afgifter – og loftet er nået i Danmark, vurderer DI.

– Den udfordring Danmark står overfor nu, er at sikre vores konkurrenceevne, så vi kan genskabe de arbejdspladser, vi tabte under krisen. Nye danske særafgifter på transport af varer er ikke den rigtige vej at gå, hvis vi skal vinde væksten tilbage. Jeg vil derfor opfordre regeringen til at sikre, at Danmark ikke handler i strid med EU’s regler på området. Særafgifter svækker mobiliteten, og den er afgørende for væksten i den private sektor, siger branchedirektør Michael Svane, DI Transport.

Rune Nocak fra DI Transport påpeger, at man ikke bare kan skele til hvad nabolandet tager, f.eks. den tyske maut.

- Det man må tage, skal svare til det enkelte lands faktiske udgifter og skal ses i forhold tillastbilernes andel af trafikken, siger Noack. Der hvor regering løber ind i problemer er, at de har sagt ja til at bevare Genopretningspakken og Skatteaftalen. Heri ligger der allerede halvanden milliard kroner i lastbilafgifter. Men de er brugt, og så kan regeringen ikke opkræve halvanden milliard kroner mere til at nedsætte de kollektive takster med, vurderer Rune Noack.

Derudover påpeger han også, at et eventuel opkrævet beløb skal fratrækkes de udgifter, som det koster at drive systemet.