XF 105 kører solidt på sjette år uden de store ændringer. Men den flyvende hollænder klarer sig stadig godt.

Man kan ikke beskylde Paccars europæiske lastvognsmærke DAF for at ændre på XF-serien i tide og utide. Et hurtigt tilbageblik viser, at DAF XF105-serien i store træk er som da den blev lanceret i på udstillingen RAI i Amsterdam i 2005.

DAFs nye miljøvenlige motorer kører da også allerede i Nordamerika, hvor den skrappe EPA 2010-norm ligger meget tæt på kravene til Euro-6 normen. Og der er næppe tvivl om, at hollænderne på hovedsædet i Eindhoven nok skal være klar, når de skærpede miljøkrav i form af Euro6 bliver alvor.

DAFs motorer kører da også allerede i Nordamerika, hvor det nordamerikanske område, hvor den skrappe EPA 2010-norm ligger meget tæt på Euro6-kravene. Det betyder, at versioner af MX-motorserien i dag kører i de prestigefyldte lastvogne Peterbilt og Kenworth, der ligeledes tilhører Paccar-familie.

Selv om der ikke er sket større ændringer undervejs, og vi efterhånden flere gange har prøvekørt en DAF i XF-serien, har vi alligevel taget en testtur i DAF XF105 FAN, som er den kraftigste udgave DAF overhovedet producerer. Samtidig er det den på alle områder – bl.a. indenfor førerkomfort og sikkerhed, bedst udstyrede XF.

Motoren på 12,9 liter slagvolumen har en topydelse på 375 kW/ 510 HK og et maksimal drejningsmoment på 2500 Nm, som leveres i feltet mellem 1000 og 1410 omdr./min. Vognen er udstyret med SCR-katalysator.

En af ændringerne på testvognen i forhold til tidligere XF-versioner er et forbedret gearskifte-program. ZF’s AS Tronic-gearkasse med automatiseret gearskifte skifter betydelig før op i gear og samtidig er den blevet lynhurtig til at skifte.

Derved opnår man en bedre udnyttelse af motorens moment og man kan holde vognenes motor på lavere omdrejningsniveau og dermed få en bedre udnyttelse af brændstoffet.

Det hurtigere gearskifte betyder også, at krafttabet fornemmes at være mindre hver gang der skiftes gear. Det er absolut tiltag i den rigtige retning.

Det er jo godt nok at have en kraftig motor, men det er mindst lige så vigtigt at have en effektivt virkende gearkasse, som kan sikre, at kræfterne kommer ud at arbejde.

Testvognen er en usædvanlig version til testkørsel, hvor der normalt altid diskes op med trækker-trailer-kombinationer. Her er der tale om en treakslet forvogn med en to-akslet kærre. Et vogntog som jeg vil betegne som et Europa-vogntog, fordi den samlede vogntogsvægt maksimal kan være 44 ton i Danmark.

Forvognen, der er udstyret med en danskerumpe i form af en tvangsstyret og hævebar bogieaksel, kunne sagtens have været en typisk lastvogn i en hængerkombination med 54 ton vogntogsvægt eller en modulvogntogskombination med en tilkoblet dolly og en standardtrailer. Motorstørrelsen passer fint til netop et vogntog med 60 ton vogntogsvægt.

Det er helt rart at køre en treakslet forvogn med tilkoblet påhængsvogn. En sådan treakslet forvogn kører altid lidt mere roligt ud af vejen end en kort trækker - og den korte to-akslede kærre fulgte da også pænt efter.

På testturen nåede vognen et gennemsnit på 3,06 km pr. liter brændstof, og alt taget i betragtning er det fint. Der er ingen tvivl om at det kan gøres bedre, men på en tur der strækker sig over 308 km, når man knap at blive helt dus med vognen og det nye mønster i gearskiftet – også selv om automatikken på min tur fik lov til at klare skiftearbejdet.

Ruten gik fra Greve via motorvejen op til Holbæk, hvor strækningen skifter til snoet og bakket landevej frem til Odden færgehavn. Retur gik det tilsvarende af ikke særlig gode veje fra Odden til Korsør. Det sidste stykke motorvej tilbage til Greve kørte fabrikskøreren. På første etape var gennemsnitshastigheden 76,40 km/t og på anden etape var den på 68,79 km/t.

DAF skal roses for sit gode gearskifte og den stærke motor, der er en god kombination. Det er muligt at komme langt ned i det højeste gear og igen accelerere med et forsigtigt tryk på speederen uden at der bliver skiftet ned i gear.

Og kan man undgå at skifte gear, spares der på brændstoffet.

XF er en behagelig lastvogn, der samtidig er førervenlig. Der er god udsigt gennem ruderne og de store spejle giver gode muligheder for at kontrollere, hvad der evt. er på siden og lige foran vognen. Førerhuset byder på gode pladsforhold med en bred køje, og det høje SuperSpaceCab førerhus, som er ophængt med luftpuder, byder på rigtig god plads i højden med masser af muligheder for at lægge sine ting fra sig i skabe over forruden.

Der er både oliefyr af typen Eberspächer Hydronic, som opvarmer kølevæsken og ATC (Automatisk Temperatur Control), der sikrer at chaufføren altid kan have den ønskede temperatur, sommer og vinter. Den salgs udstyr burde faktisk være standardudstyr i lastvogne nu til dags.

Der er dog stadig to negative forhold ved DAF’en: Det ene er sprossen i dørenes sideruder. Det er helt yt at have sådan en sprosse, og vi må håbe at DAF sørger for, at få den fjernet ved en kommende relancering.

Samtidig er bremsepedalen også en gammeldags trædeplade, som jo egentlig fungerer efter hensigten. Men den hører også fortiden til. Det bør være ligesom i en personbil, en ophængt pedal. Det giver den bedste føling med bremserne, der i øvrigt virker til ug.

Scania gik allerede fra trædepladen til fodbremsen tilbage i 1968 - og det er jo efterhånden ved at være nogle år siden.

En hydraulisk styret MX-motorbremse i kombination med en ZF-Intarder, betyder at driftsbremserne bliver aflastet meget og kun skal aktiveres, når der pludselig dukker noget uventet op forude.

Styretøjet er velfungerende med en god kontakt til vejen og takket være den tvangsstyrede bogieaksel drejer vognen rigtig fint. Ud af vejen kører vognen rigtig godt - og med cruisecontrol og ACC sat til ruller det bare fint.

Testvognen var desuden udstyret med et fint navigationssystem og FMT (Fleet Management System), der som en god biting også håndterer Blue-tooth-forbindelsen for håndfri telefonsamtaler. Når først den trådløse forbindelse er etableret, virker det fortrinligt.

Testvognen er også bestykket med ACC (Adaptive Cruise Control), der er en radarbaseret afstandsmåler og FCW, der er en advarselsfunktion mod frontkollisioner.

Dertil kommer også LDW (Lane Departure Warning System), der er en sporassistent, som advarer såfremt chaufføren i tilfælde af at der køres uden for kantlinierne eller midterstriben.

Trods sin efterhånden høje alder, er DAF XF-serien stadig et godt bekendtskab, som sagtens kan være med ude på de store landeveje, når det gælder. Ikke mindst fordi DAF samtidig også ry for at være både en pålidelig og driftsøkonomisk lastvogn.