Gaffa-tape klarer – næsten - alt
Man siger, at der ikke er noget, man ikke kan fikse med gaffa-tape.
Før en flyvning til Letland med Ryanair opdagede nogle passagerer, at teknikere forseglede vinduet til cockpittet med gaffatape. Besætningen sagde dog ingenting, og flyet lettede som planlagt.
- Vi fik intet at vide om det, og det skræmte os, fortæller Anthony Neal - en af de 200 passagerer på flyet, til The Sun.
Efter kort tid måtte flyet dog vende om, da tapen havde revet sig løs, og først der sagde piloten, at der var skader på vinduet.
Hændelsen er senere hen blevet undersøgt, og der er ikke blevet rettet anklager mod Ryanair. Tapen var der bare som en ekstra sikkerhed, og passagererne har ikke været i fare, fortæller de irske luftfartsmyndigheder.