23948sdkhjf

Transportminister lover, at alle bliver hørt

Henrik Dam Kristensen svarer på spørgsmål om Københavns kommende betalingsring.

Henrik Dam Kristensen svarer på spørgsmål om Københavns kommende betalingsring.



- Inden vi fremlægger et lovforslag, skal vi igennem en proces, hvor alle der bliver berørt skal høres. Placeringen af ringen vil i sagens natur afhænge af dette arbejde, svarer Henrik Dam Kristensen ifølge altinget.dk til Martin Geertsen (Venstre), der havde spurgt ministeren til Københavns Kommunes ønske om at flytte betalingsringen - blandt andet for at undgå at forældre skal betale for at køre deres børn i skole.

- Regeringen vil sikre en høringsfase og inddragelse af alle relevante interessenter, herunder Københavns Kommune. Det vil sige, at inden vi fremlægger et lovforslag, skal vi igennem en proces, hvor alle der bliver berørt skal høres. Den proces vil vi nu sætte i gang. Placeringen af ringen vil i sagens natur afhænge af dette arbejde, svarer Kristensen.

Minister afviser manglende effekt

Desuden spurgte Martin Geertsen om ministerens holdning til FDM's påstand om, at syv ud af 10 biler i Danmark er benzinbiler med katalysatorer, og at en betalingsring derfor ikke vil bidrage nævneværdigt til nedbringelsen af luftforureningen i København?

- De hidtidige undersøgelser af en betalingsring viser, at en betalingsring vil reducere CO2-udledningen og luftforureningen, siger Henrik Dam Kristensen. Jeg synes, det er positivt at nedbringe luftforureningen. Især når man samtidig kan forbedre fremkommeligheden på vejene og skabe en bedre kollektiv trafik.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062