Farlig luft i containere
Myndigheder i flere og flere lande betragter giftige gasser i luften i skibscontainere som et alvorligt problem.
Op mod hver anden container indeholder spor af giftige gasser som methylbromid, phosfiner eller en af de andre gasser, der anvendes til gasning af containere ude i verden. Og ifølge EWS Groups erfaringer fra Holland, indeholder mellem 10 og 20 procent af alle containere fra oversøiske destinationer mere giftig gas end tilladt.
Gasningen foretages for at dræbe uønskede skadedyr som rotter, mus og insekter, der ikke er velkomne i modtagerlandet. Gasningen forurener ofte luften i containerne i en sådan grad, at koncentrationerne stadig er sundhedsskadelige, når containeren er nået frem efter en sejltur den halve klode rundt.
Resultatet er, at de terminalmedarbejdere, der skal tømme containeren eller de toldembedsmænd, der skal kontrollere indholdet, risikerer akut sygdom og langsigtede helbredsskader.
Australien for længst indført screening af en del af de containere, der bliver landet ’down under’, og siden er Holland som det første land i Europa flugt trop, efter flere hollandske toldere blev alvorligt syge under inspektion af en container.
Gas og afgasningDen hollandske servicevirksomhed EWS Group, der foretager mere en 100.000 gasmålinger årligt, er netop nu ved at etablere afdelinger i Aarhus og København. Det sker med støtte fra kemiingeniør Michael Holden Jørgensen fra Acces Business Incubation.
- Der har ikke rigtig været opmærksomhed på problemet, hverken hos europæiske myndigheder eller i branchen. Det gælder også herhjemme. I branchevejledningen ”Fyldning og tømning af containere” fra 1998 står der intet om gas. Den er under revision, men selv om den nye branchevejledning behandler tømning af gassede containere på en enkelt A4-side, så er det slet ikke fyldestgørende, siger Michael Holden Jørgensen.
Læs mere i seneste nummer af Danmarks Transport-Tidende.