23948sdkhjf

DI: Konkurrence på jernbanen tak

Kommentar fra DI Transport: Store muligheder ved konkurrenceudsættelse af jernbane.

Kommentar fra DI Transport: Store muligheder ved konkurrenceudsættelse af jernbane.



I DI Transports ugebrev opfordrer praktikant Pelle Mortensen regeringen til at satse på mere konkurrence på jernbane, hvis den for alvor ønsker at forbedre serviceniveauet på den kollektive trafik:

»I stort set alle dele af verden har passagertrafikken på jernbanen stået med det samme problem, et fald i jernbanens andel af den samlede trafik. Samtidig har den finansielle krise gjort, at regeringerne er blevet tvunget til at spare, så effektivitet er i højsædet.

De fleste lande bruger mange penge på at understøtte deres jernbaner. Derfor er man blevet nødt til at se på, hvordan man kan omstrukturere jernbanesektoren, gøre den billigere, og mere konkurrencedygtig overfor andre transportmidler.

Europakommissionen er kommet med initiativer, der peger på mere konkurrence på jernbanen, og et opgør med protektionisme og ineffektive monopoler. Det er til dels efterlevet i Danmark, hvor har vi gode erfaringer med konkurrenceudsættelse af den Midt- og Vestjyske togkørsel fra 2003-2010, som Arriva vandt. Arrivas bud var 26 % lavere, end den kontrakt som DSB hidtidig havde kørt under.

En konsulentrapport som Transportministeriet fik lavet i 2009 viste, at ved ”god praksis”, i forhold til andre lande, kan der spares 800-900 mio. DKK, og en anden rapport fra 2011 beregnede beløbet til at godt 1.000 mio. DKK.

I Sverige har man udbud af alle strækninger, der kræver offentlige subsidier. Det har medført besparelser på 20 %.

Erfaringerne med konkurrenceudsættelse af jernbaner viser, at der opnås besparelser. Argumentet fra modstandere er ofte, at der samtidig kommer serviceforringelser, men det er en myte. Både i Sverige og Danmark viser erfaringerne, at kommercielle operatører har indført omkostningsreduktioner og samtidig serviceforbedringer.

Konkurrenceudsættelse på jernbaneområdet er et virkemiddel, som har vist sit værd. Vi kan kun opfordre regeringen til at indrette fremtidens danske jernbanestrategi i overensstemmelse hermed.«

Om pendlerne på kystbanen er enige i, at DSBfirst faktisk har formået at forbedre servicen, er nok tvivlsomt, selv om det så sådan ud på køreplanen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063