Aabenraa Havn har glæde af bane-renovering
Jernbanen mellem Tønder og Bramming er ved at blive renoveret – og det har skabt en meromsætning på Aabenraa Havn.
Jernbanen mellem Tønder og Bramming er ved at blive renoveret – og det har skabt en meromsætning på Aabenraa Havn.
- Der er brugt 90.000 tons skærver til banen – og de er kommet til landsdelen over vores havn, fortæller havnechef Niels K. Kristiansen til JydskeVestkysten.
Havnen ligger i øvrigt 32 procent over omsætningen i forhold til samme periode sidste år, og derfor forventer havnechefen et årsresultat, der vil ligge noget over det budgetterede på fire millioner kroner.