23948sdkhjf

Lastbilvækst bliver mindre end godstilvæksten

Schmitz-Cargobull: Antallet af lastbiler på det tyske vejnet vil vokse langsommere end den forventede vækst i godsvolumenerne.

Schmitz-Cargobull: Antallet af lastbiler på det tyske vejnet vil vokse langsommere end den forventede vækst i godsvolumenerne.



Godsmængderne vil ifølge prognoser stige med 70 procent i Tyskland frem til 2025. Det har været et skrækscenarie for mange vejfolk, politikere og ikke mindst miljøorganisationer, fordi de har forventet en tilsvarende vækst i lastbiltrafikken på de tyske veje.

Men helt så galt går det ikke ifølge den store tyske trailer-producent Schmitz-Cargobull.

- Når vi forventer, at godsmængderne stiger med 70 procent frem til 2025, så vil der måske blive tale om en vækst i antallet af lastbiler på omkring 40 procent, siger Gerd Rohrsen, der er talsmand for Schmitz-Cargobull, til Deutschen Presseagentur.

Den lavere stigningstakt for den tunge tyske vognpark skyldes, at Schmitz-Cargobull forventer en væsentlig bedre integration mellem lastbilerne og jernbanen og skibstrafikken i fremtiden. En langt bedre udnyttelse af lastkapaciteten på lastbilerne kommer også til at begrænse væksten i antallet af lastbiler i forhold til godstilvæksten.

Modulvogntog

Rohersen forventer også, at længere og tungere vogntog bliver en væsentlig del af løsningen på fremtidens trængselsproblemer. Han henviser til, at Schmitz-Cargobull allerede leverer løsninger til de 25,25 meter lange modulvogntog og minder i den forbindelse om, at tysk lovgivning i dag forhindrer lastvogns- og trailerproducenterne i at levere tilsvarende effektive transportløsninger på det tyske marked.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078