23948sdkhjf

DTL-ros til EU-udspil om bedre infrastruktur.

Europa-kommissionen vil bevillige 32 milliarder euro til ny infrastruktur.

Europa-kommissionen vil bevillige 32 milliarder euro til ny infrastruktur.



Pengene skal fordeles i perioden 2014 frem til 2020.

Infrastruktur er ikke blot vejbyggeri og skinner, men skal bane vejen for effektiv, intelligent, bæredygtig og sikker transport - herunder sikre rastepladser. Gode transportforbindelser er fundamentet for vækst og beskæftigelse i Europa.

Det er ifølge DTL kort fortalt budskabet i EU-Kommissionens nye forslag til, hvordan EU vil bruge ca. 32 milliarder euro til at forbedre infrastrukturen fra 2014-2020.

- Vi kan ikke være mere enige, siger DTLs adm. direktør Erik Østergaard.

EU Kommisssionen fremlagde forslaget til infrastrukturinvesteringsplan frem til 2020 på en møde i går.

Kommissionen har angiveligt virkeligt gentænkt, hvad der menes med infrastruktur. I en satsning på ikke blot asfalt og jernbaneskinner, vil Kommissionen gøre fremtidens infrastruktur i EU tidssvarende, intelligent, effektiv, bæredygtig og sikker.

Kommissionen fokuserer selv på, at uden gode transportforbindelser vil Europa ikke kunne opleve hverken vækst eller beskæftigelse.

I et hovednet for EUs infrastruktur indgår projekter som f.eks. Femern-forbindelsen. Den skal binde det nordlige og centrale Europa sammen. I et tilstødende regionalt og nationalt transportnet, vil Kommissionen sikre, at borgere og virksomheder ikke er længere end 30 minutter fra hovednettet i 2050.

Sikre rastepladser

Det er nyt, at Kommissionen nu lægger vægt på, at infrastruktur i EU skal være af høj kvalitet, bæredygtigt og sikkert. Bl.a. skal der kunne etableres sikre rastepladser for EU-penge langs transportnetværkets motorveje.

- Det er helt i tråd med DTLs tilgang til sagen, at Kommissionen fokuserer på, at infrastruktur er en igangsætter af vækst og beskæftigelse, siger Erik Østergaard.

- Infrastruktur er ikke noget, man kun bygger, når man har penge til overs. Det er tværtimod en investering i fremtiden, som vil give et rigtigt godt afkast.

Savner modulvogntog

DTL kipper også med hatten overfor EU-Kommissionens planer om at udbygge jernbanenettet, så det passer til fremtidens trafiktilvækst og ikke mindst fremtidens godsmængder. Der for vækker det også ærgrelse, fordi Kommissionen ikke udviser et tilsvarende klarsyn, når det gælder vejgodstransportens behov for forbedringer.

- I en situation hvor Kommissionen gerne argumenterer for vej- og miljøafgifter på lastbiler, ville det være sund fornuft, at EU også gjorde en indsats for, at disse midler skal gå til nye og bedre veje, siger DTL-direktøren.

Han leder også forgæves i EU-udspillet efter modulvogntogenes adgang til de store transportkorridorer. De kunne ellers bidrage til mindre brændstofforbrug og lavere CO2-udspil.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062