23948sdkhjf

TEN-T skal styrkes

EU-Kommissionen har i dag fremsat sit forslag til nye retningslinjer for de transeuropæiske transportnetværk (TEN-T).

EU-Kommissionen har i dag fremsat sit forslag til nye retningslinjer for de transeuropæiske transportnetværk (TEN-T).



Forslaget bliver en vigtig sag under det danske EU-formandskab.

TEN-T-programmet er et støtteprogram for finansiering af infrastruktur i Europa, som har til formål at styrke det indre marked med fri bevægelighed for varer og arbejdskraft.

I forslaget kommer Kommissionen med sit bud på en revision af de retningslinjer, der definerer kriterierne for EU-medfinansiering af fremtidige infrastrukturprojekter på transportområdet. Fokusområder bliver bl.a. udbygning af den grænseoverskridende infrastruktur, bekæmpelse af flaskehalse, bedre muligheder for multimodal transport samt indførelse af intelligente trafikstyringssystemer (ITS). Endelig skal forslaget bidrage til at opfylde EU-målsætningerne om mere klima- og miljøvenlig transport.

Transportminister Henrik Dam Kristensen udtaler:

- Jeg vil med stor interesse læse Kommissionens forslag til nye retningslinjer for de transeuropæiske transportnetværk. Der er ingen tvivl om, at bedre mobilitet på tværs af landegrænser er en afgørende faktor for at skabe vækst- og arbejdspladser i Danmark og i resten af Europa. Samtidig er det vigtigt, at den europæiske transportsektor samlet yder sit bidrag til vores fælles EU-målsætninger om reduceret udledning af drivhusgasser.

Forslaget skal under dansk formandskab forhandles i Rådet af transportministrene. For at forslaget kan blive vedtaget, skal Rådet nå til enighed med Europa-Parlamentet om den endelige tekst.

- Vi vil prioritere dette forslag højt under det danske EU-formandskab. Der er tale om en sag, der er vigtig for både mig og mine europæiske kolleger. Vi vil fra dansk side gøre vores til, at vi opnår enighed blandt transportministrene. Det kræver bl.a., at vi alle tænker på den europæiske dimension. Bedre mobilitet i Europa vil også komme danske virksomheder og passagerer til gode, siger Henrik Dam Kristensen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08