Lufthavne vil bygge for 15 mia. kr.
Fly og passagerer fylder godt op på baner og i terminaler i de tre skandinaviske hovedstæders lufthavne, og derfor er der igangværende og nye udvidelsesplaner for sammenlagt 15 mia. kr.
Det skriver Check-in.
København: Nordens største lufthavn venter at nå 30 mio. passagerer årligt i 2020, og derfor er der brug for en terminal 4, større end den nuværende terminal 3. Pris 2-4 mia. kr. Bestyrelsen overvejer projektet.
Stockholm: I Arlanda Lufthavn investeres 1 mia. sv. kr. over de næste tre år i en udbygning af terminal 2, mere smidige check-in og transferforhold. Desuden opføres et nyt 4-stjernet hotel.
Oslo: Udbygningsplan for 12,5 mia. n. kr. skal give plads til 28 mio. årlige passagerer. Terminal 2 fordobles i størrelse og står klar i 2017.