23948sdkhjf

Briterne får længere lastbiler

1800 trailere er med i ti-årigt forsøg.

1800 trailere er med i ti-årigt forsøg.



Det britiske transportministerium planlægger et forsøg, hvor 900 lastbiler/trailere får lov til at vokse med en meter, mens andre 900 vogntog får mulighed for at vokse med op til godt to meter. Vægtgrænsen på 44 tons bibeholdes.

Forsøget ventes at give transportbranchen øgede indtægtsmuligheder på 33 millioner pund – svarende til cirka 290 millioner kroner.

- Vognmandsbranchen er af afgørende betydning for væksten i vores økonomi. Ved at give virksomhederne mulighed for i nogle tilfælde at kunne nøjes med én lastbil i stedet for to, kan vi øge effektiviteten og hjælpe branchen med at spare penge, siger transportminister Mike Penning.

De nye trailere får en øget kapacitet på op til 13 procent. Samtidig peger ministeriet på, at forsøget ikke går på kompromis med trafiksikkerheden.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063